

Her er Lidt Information om hotellet og links om Hua Hin
Det tager ca. 3 timer at køre til Hua Hin fra Suvarnabhumi lufthavn i Bangkok. Prisen på en almindelig taxi er ca. 2000,- Baht (400kr) mens prisen på en minivan eller minibus med op til 9 personer er mellem 3500-4000,- Baht (7-800kr) Det er nemt at få en taxi fra lufthavnen man skal bare følge skiltene og gå helt ned i bunden af lufthavnen og derfra kan man booke en taxi fra automaterne udenfor.
Hua Hin har flere nightmarkets bla. Cicada night market hvor der er masser af kunst, musik, teater og streetfood. Cicada night market er dog kun åbent fredag-søndag. Der er også et nightmarket inde i byen og et andet lidt uden for der hedder Tamarind market (dog kun streetfood). Hua Hin ligger ved kysten og er kendt for sin gode seafood.
I nærheden ligger også abebjerget (navnet forklarer lidt hvad det er) der er masser af aber, lad være med at have mad fremme og pas på jeres ting da de kan være lidt aggressive.
Der ligger også templer i nærheden der er værd at besøge samt vandland og golfbaner.
Baan Bayan som hotellet hedder er et lille familiedrevet hotel det har vundet priser for sin flotte bevaringsværdige bygning som er i gammel thailandsk stil.
Hotellet ligger ud til stranden og man kan gå ind til byen langs stranden på ca. 20 min. Ellers kan man gå ud til vejen og hoppe på en Songthaew som koster 20 baht (4kr) eller tage en Tuk-Tuk som koster ca. 100-150 baht (20-30kr) alt efter hvad i forhandler jer frem til. Man kan også downloade appen "grab" som er ligesom uber.
På den anden side af vejen fra hotellet ligger Market Village som er et shopping mall med masser af butikker. I stort set alle indkøbscentre om det er i Hua Hin eller Bangkok så er der en foodcourt, her ligger den i bunden og der kan man få streetfood til mellem 60-100 baht (12-20kr)
https://gaths-rejseside.dk/hua-hin-rejseguide/
https://www.annevibekerejser.dk/destination/asien/thailand/10-steder-du-skal-opleve-i-hua-hin
https://www.rejsertilthailand.dk/byer/hotel/hua-hin.html